Forest hook – the hook that almost wasn’t

Here’s the story of the forest hook. We have the very best customers, so when one of our customers approached me asking if we would take a look at some wood she had lying around, off course I said yes.

The wood holds some fond memories for her, but she no longer has any intentions of making anything from it herself, and so it had been sitting around in her garage for over a decade.

However, she really wanted a crochet hook made from some of it and would we make her one? She just wanted a hook for herself, and we could do whatever we wanted with the rest.

We are suckers for good stories and fond memories and agreed to take a look at the wood. I told her right off the bat, that we couldn’t guarantee anything, and since we had no information about the wood we would only be able to make a handle fitted with a metal hook, if anything at all. We didn’t want to take a chance on making a wooden hook that might break due to poor structural integrity of the wood. So when she picked up her 3rd hook from us, we got several pieces of different kinds of wood from her. A piece of birch, some cedar, acacia and some we haven’t really identified (yet).

The wood hadn’t been waxed on the ends prior to drying and as a result had cracked. However since we only need rather small pieces to turn crochet hooks we were not too bummed about this. All in all nice, dry pieces except for one tiny, devastating detail. Unfortunately, all of the wood had at some point been infested with powder post beetles. Every single piece of wood had the distinct holes and powder from the larvae, and to begin with we were horrified. Were there still live larvae? Or how about eggs that could hatch? Would we have to move our excisting stock of blanks so they wouldn’t get infested?

Luckily all eggs found appeared dead/dried out, and no live larvae or beetles were found. But… all the pieces had been infested at some point, and that made it unfit as a material for crochet hooks for resale. The wood was damaged goods, as most people would be unwilling to buy hooks with handles that have at some point been infested with bugs.

Furthermore, we can’t guarantee that the beetle holes haven’t made the wood fragile and prone to breakage, because it all depends on how infested the piece had been. But we still wanted to make her a hook.

So Thomas cut out a piece of cedar and set to work. It soon became clear that no matter how much we looked at the pieces beforehand it would be impossible to predict if there would be beetle holes in it. Because even in his carefully selected piece of wood, holes appeared while turning.

Thomas is a perfectionist and called me in – should he continue? The handle wouldn’t be perfect, and as a wood-turner I think he was ready to discard it and tell the customer we couldn’t use the wood. Personally, I thought the holes were rather pretty and added to the story of this piece. Moreover, I was 85% certain the customer would agree with me. So, since I was the one who had dealt with the customer in person on all her orders, I suggested we send her a picture and asked her. Which I did, telling her that if we were to use the wood, there would inevitably be holes in the handle – did she want us to proceed?

IMG_20170128_111209
Luckily, she quite liked the look, and Thomas finished the handle and fitted it with a 3.0mm metal hook (European standard size which is in between a C and D hook).

When Thomas had finished the hook and called me in to have a look I was speechless. The cedar looked amazing, his signature shape of the handle was on point and it was just beautiful. The imperfections (the holes) just made the hook perfect to me. I shot a quick picture of the finished hook and sent to our customer, who was just as excited about it as I was.
IMG_20170128_132556
The next day I received a text from her that she was visiting her daughter and could she please come by to pick up the hook?

Thankfully we were home, so I shot some quick pictures of the hook, and told her to feel free to drop by.

I must admit I was having a hard time handing this one over. She almost had to wrestle it from my hands. I mean – just look at it!
IMG_20170215_144348_993

New times – blog in English

Hi you guys,

Since we are targeting the entire world with our hooks, it makes sense that our blog will be in English as well.

For now, we will keep the existing Danish blog post, and I’ll use them as inspiration for topics going forward.

Feel free to suggest topics, things you want to know more about.

What I have planned so far is “What does Hyggerier mean” “Who is behind Hyggerier”, but first I’ll dive into the story of a very special hook we made recently, for one of our most faithful customers. So come back soon for our first real blog post in English.

Robotmaskotten C0-Z

Jeg har udviklet en opskrift på en lille hæklet robot til vores shop. Til at starte med kaldte jeg kaldt den min lille robotmaskot, men den skulle jo selvfølgelig have et navn. Da en robot både kan være en dreng, pige, alt derimellem og ingen af delene, ville vi gerne have en unisex navn. Altså et navn, som ikke putter et bestemt prædikat på. Jeg er derfor ikke til de oplagte “Robotten Robert/Roberta”. Jeg valgte selv ved min første prototype at kalde den en han. Sådan lidt i trods, da jeg har brugt en fersken/lyserød som kontrastfarve, og jeg som bekendt har nogle holdninger til farver som går lidt imod normen. Lyserød er i min verden IKKE forbeholdt piger. Derfor har jeg konsekvent kaldt min prototype “han”. Men opskriften skal hedde noget kønsløst.

Jeg havde mange idéer, men jeg kunne ikke rigtig komme på det helt rigtige. Thomas kom på mange fjolle-idéer, hvoraf det eneste nogenlunde stuerene er “TW3RK”.

Vi udskrev derfor en konkurrence på Instagram og Facebook, for at få andres input! Vinderen modtog et gratis eksemplar af opskriften.

Det navn, som ramte lige ned i det, vi selv havde tænkt, var Astrids, aka. @rocknrollhausfrau, forslag C0-Z.

Jeg har indtil videre hæklet 2 og er i gang med nr 3, så de hedder hhv. C0-Z 1, C0-Z 2 og C0-Z 3. Jeg har gang i C0-Z 4, 5 og 6.

Du kan finde opskriften i shoppen. 🙂

Visitkortholder – uventet succes

I fredags fik jeg det nye Maries Ideer ind ad døren, og på forsiden er der billede af en lille taske/pung/clutch ting lavet i fastmasker dekoreret undervejs pilemasker. Jeg har, i noget tid efterhånden, gået og tænkt at jeg da skulle lave et eller andet hvor jeg brugte de fine masker. Så da jeg lørdag fik mine personlige visitkort leveret, fik jeg den smarte idé at lave en hæklet holder til mine visitkort med pilemasker.

Faktisk tænkte jeg allerede da jeg bestilte visitkortene at jeg ville lave min egen holder, da Vistaprint forsøgte at overtale mig til at købe en af de der standard visitkortholder i metal. Når jeg nu gør så meget ud af at skrive jeg er kreativ, så må jeg vise det frem.

Visitkortene har jeg selvfølgelig også selv kreeret:

Så lørdag, efter en hyggelig shoppetur med Thomas og hans gode ven Jens, satte jeg mig i min gode stol, med skankerne oppe, Bones på tabletten, Maries Ideer i skødet og to farver garn.  

Det grå garn er en lille rest grå bomuldsgarn fra Søstrene Grene jeg havde liggende. Det blå er Drops Baby Merino i lys turkis. Normalt blander jeg ikke garntyper på den måde, men jeg vurderede at den jo ikke skal vaskes, så udtrykket vandt over principperne denne gang.

Jeg delte billeder på Instagram og Reddit, og har fået overvældende god modtagelse og et par forespørgsler på opskrift. Derfor har jeg skriblet lidt ned om hvad jeg har gjort, og opskriften er nu tilgængelig gratis i shoppen. Opskriften må naturligvis IKKE videredistribueres selvom den er gratis, det er stadig min opskrift. Du må altså ikke sælge opskriften eller selv give den videre til folk. Du må dog gerne give dem link direkte til opskriften i shoppen. Du må også gerne sælge evt. små holdere du laver ud fra min opskrift, men du skal henvise til mig og min opskrift hvis nogen spørger efter designeren eller opskriften. Du må ikke lade som om det er dit eget design. Hvor ville jeg i øvrigt ønske at det var unødvendigt at skrive! Til slut vil jeg bare ønske dig rigtig god fornøjelse med hæklerierne!

Kunsten at vælge en kontorstol

Thomas og jeg er endelig blevet enige om en plan for hobbyrummet/kontoret.Vi har pt. et 2 meter langt skrivebord, som Thomas nok fylder 2/3 af. Det bord bliver mit, og så får han sit eget, som så skal stå i det indhak der er bagerst i rummet, mit bord skal så stå langs den modsatte væg. Indhakket er ca. 180cm i bredden, så er på udkig efter et bord (evt. en bordplade) i målene L: 180cm B: 70cm. Højden er jeg ikke helt sikker på, men vores nuværende er 74cm og det lader til at være en my for højt. Så 70 – 72 i højden, velsagtens. Troede Ikea kunne klare den, men nej, så skulle det da være med en køkkenbordplade efter mål, det er selvfølgelig en mulighed… Det ville bare have været fedt med en færdig bordplade eller et komplet bord i de passende mål.

Ikke at vi har finanserne til at føre vores plan ud i livet lige foreløbigt alligevel efter den dyrlægeregning vi fik i sidste uge og vores investeringer i firmaet. Selvom vi har sygeforsikring på Bambo, så hjælper den ikke det store denne gang, for langt de fleste af pengene er til udtrækning af tænder, og smarte som de er, dækker sygeforsikringen ikke tandskader med mindre det er efter ulykkestilfælde, hvilket ikke er tilfældet. Anyways, det var et sidespor.

Jeg mangler en kontorstol. Lige nu sidder jeg på en spisebordsstol, og den er ikke super komfortabel. Jeg må erkende at jeg ikke dur til stole med tremmer i ryggen. Thomas har en ret behagelig kontorstol, som ikke er super køn, men god at sidde på. Modellen er udgået af Ikeas sortiment, så det er udelukket at få en stol magen til hans. Det ville ellers være en mulighed, for selvom det ikke er den smukkeste stol i verden (den er bare sådan lidt traditionel kontorstolskedelig), så er der alligevel en hvis harmoni i at de trods alt er ens. Jeg må dog indrømme at jeg ikke er helt tændt på det. Jeg vil bare gerne havde en fed stol, som også er god at sidde i, ellers får jeg ikke brugt det rum overhovedet. Så ender jeg med at rode i stuen (som jeg allerede gør) og blive uvenner med Thomas.

Jeg har i lang tid sagt at jeg gerne ville have Patrik kontorstolen fra Ikea. Den har jeg prøvet i varehuset og sad rimelig godt i den, som jeg husker det. Det er ikke den smukkeste stol i verden, heller, men den har karakter – og så fås den i andet end sort. Faktisk fås den ikke i sort, men i grå og blå. Jeg har ikke set den blå i virkeligheden, men det kunne godt friste.

Eller evt. Jupiter fra Idémøbler. Den minder meget om Patrik, men er vist i noget lidt mere behageligt stof. Den fås dog kun i to nuancer af grå, men den lysegrå er også rigtig fin. 🙂

Jeg har dog også øjnene på Roberget kontorstolen fra Ikea. Den ville jeg så smidde et Ludde fåreskind på, eller evt. et af de to hvide lammeskind vi har i stuen. Kan du se det for dig? Den er ret fin og den har karakter. Men er den mon god at sidde på? Som udgangspunkt tænker jeg at en metalstol ikke er sagen, men Tolix stolene de har hos Gorm’s i Torvehallerne er også i metal og ret gode at sidde på… Og med noget polstring i form af et skind eller lignende kunne det måske godt gå… Jeg må i Ikea og prøve stole! Når altså vi igen har finanser til at bruge på boligen. 😉

 

Macaroons – nemme at lave; svære at mestre

Jeg har for første gang i dag forsøgt mig med macaroons. Eller franske makroner eller hvad folk ellers kalder dem. Kært barn osv.

Personligt er jeg ikke fan af macaroons, i hvert fald ikke de købte jeg hidtil har smagt. Bl.a. fra La Glace. De siger mig ikke en pind. Men min søster elsker dem, og så må jeg jo forsøge mig, og så må jeg se om jeg selv kan lave dem så jeg synes de er gode.

Jeg har eksperimenteret lidt med fyldet. Jeg har lavet kinder-chokolade ganache, hvid chokoladeganache med lakrids og mælkechokoladeganache med kaffesmag.

Jeg har brugt opskriften fra Hjemmet som udgangspunkt. Jeg har lavet to portioner, den ene fik lidt blå gelefarve som jeg dryppede i æggehviderne lige inden jeg blandede de tørre ingredienser i, dejen blev turkis pga den gullige tone i resten af dejen. Den anden dej siede jeg lidt usødet kakaopulver i mandelmelblandingen, inden jeg blandede det i æggehviderne.

 

A photo posted by Daisy (@daisyshyggerier) on


De blev alt for store, uens i størrelsen, chewy frem for sprøde, og de sprækkede lidt i overfladen da jeg samlede dem, men de smager godt alligevel! Jeg er særdeles stor fan af dem med kaffesmag, og dem med smag af kinderriegel. Dem med hvid chokolade og lakrids er nu også gode!

Strikkebio – Den danske pige

Jeg var i strikkebio i går. Jeg hæklede som sædvanligt, da jeg endnu ikke er startet op på strik igen, selvom jeg fik købt lidt bøger om bl.a. strik til Alt Om Håndarbejde messen i Rødovre Hallen i søndags. Jeg kom ret langt, da “Den danske pige” var en god film at nørkle til. Den var ikke så krævende opmærksomhedsmæssigt. Jeg havde taget mit mest hjernedøde projekt med (lutter stangmasker ud i en køre), men jeg kunne sagtens havde lavet noget lidt mere mentalt krævende uden problemer.

Skaberne bag “Den danske pige” har i øvrigt enten aldrig været i Vejle, eller også har de været i Vejle og dømt det til at være for kedeligt et landskab til filmen. You’ll see.

Eddie Redmayne er troværdig i udseende som kvinde, omend noget karikeret i performance. Jeg er generelt ret stor fan af Eddie (jeg så ham første gang i “Teorien om alting”, også til strikkebio), og han var blid og fin at se på, og troværdig i tårer og usikkerhed, men altså karikeret i sin kvindelighed.

Det er tydeligt at det en majoritet der har forsøgt at portrættere en minoritet. De lykkes ikke rigtig med det. Men som underholdning er den da udmærket, jeg har set en del meget værre film. Jeg har ikke behov for at se den igen som sådan, men ville heller ikke modsætte mig det. Men ikke i biografen, det ville være spild af penge. Jeg kunne nok godt finde på at se den igen når den engang bliver vist på tv en lørdag aften.

Jeg vil dog lige slå et slag for soundtracket af Alexandre Desplat! Det er så fint! Jeg fandt det på Spotify og hørte det hele vejen hjem fra biografen. Hvis jeg er helt opslugt af en film, så bemærker jeg som regel ikke soundtracket, med mindre der er en stil jeg genkender, eller jeg ved det er en bestemt komponist, som jeg godt kan lide, der har lavet soundtracket, så jeg sørger for også at bemærke det, eller hører det på forhånd. Men i går var det altså soundtracket jeg var mest imponeret over. Og jeg hører det igen i dag.

Jeg skal også i strikkebio mandag den 29. februar. Der gælder det “Flaskepost fra P”.

Lorteabe – Kay Bojesen inspireret hæklet abe.

Så skete det. Den er ENDELIG færdig! Den lille lorteabe! Aldrig før har jeg bandet et projekt så langt ned i underverdenen at der er opstået tvivl om hvorvidt det nogensinde blev færdigt. Ja ja, jeg var også træt af Lille My, men denne lille abe var værre. Ved My var det “bare” garnet, ved aben var det både garnet OG de små tynde arme. Og det faktum, at den jo helst skulle kunne hænge, men samtidig være børnevenlig, så Baby B kan få lov til at lege med aben. Det vil sige at jeg under ingen omstændigheder kunne putte ståltråd i aben. Hun er jo en lille Bjørkusaurus, og tænk hvis hun fik splittet den ad og fik ståltråd i øjet?!

Jeg fik bestillingen på denne abe for knap et år siden (mener det var 1. januar i år) da min veninde og jeg trillede en lille nytårstur med en meget ny Baby B i (1½ måned har hun vel ca. været der). Min mor havde også snakket om den der hæklede abe da jeg var hjemme i julen, så jeg kunne ligesom godt se at jeg ikke slap udenom den abe-mani jeg ellers allerede var træt af, fordi jeg havde været med på sidelinjen i hækle-grupperne på Facebook både da den blev til, da den blev fjernet og da den igen blev tilladt.

De aber var bare ikke mig.

Men min veninde synes den er sød og sagde at sådan en ville Baby B altså gerne have. Så jeg måtte jo bestille garn og gå i gang.

Først fik jeg noget forkert garn, og derfor blev projektet skrinlagt allerede inden jeg var begyndt, for jeg skulle jo lige finde ud af om jeg ville beholde garnet eller om jeg skulle finde noget andet. Så fik jeg hæklet et hoved, og kom til at lukke af, hæfte og bryde garnet inden jeg havde fået monteret sikkerhedsøjne. PAUSE!! Kroppen gik nogenlunde uproblematisk. Lavede den første arm; hold nu kæft noget gøjs med at få hæklet uden om det kropstråd jeg brugte som fyld for at undgå bulede arme. Kommer i tanke om, at det jo nok er meningen Baby B skal lege med aben og dermed er ståltråd no-go. Ok, den arm må jeg så gemme til den anden abe. PAUSE! Får lavet en arm, og forsøger at sy den sammen på en måde så den stadig kan hænge uden ståltråd. det bliver ikke kønt. Jeg vender tilbage til aben et par gange i løbet af månederne, men kombinationen af det merceriserede garn, skumfyldet, og hæklenålen gav bare meget hurtigt smerter i hænderne, og jeg kunne ikke rigtig knække koden til at få pæne hænder på aben så den kan hænge uden ståltråd. PAUSE! LANG PAUSE! Efter en del måneder med andre projekter får jeg taget aben op igen. Jeg kan se november komme og fik på et eller andet tidspunkt sat mig selv den deadline at den skulle være færdig til Baby B’s 1 års fødselsdagsfest.

På et tidspunkt får Thomas ondt af mig. Han forbarmer sig og laver mig en 2,5mm hæklenål i metal og oliventræ, og så går det lidt bedre med at få hæklet.

Da jeg får lavet hovedet om og får monteret sikkerhedsøjnene sker der noget for mig. Før var det bare en grim lille irriterende abe, men pludseligt fik den et ansigt, og det var faktisk ret kært. 20151110_120439

 

De fleste at de andre jeg har set, har været med små bitte franske knuder som øjne, eller øjnene har siddet langt fra hinanden, eller øjenpartiet har været moteret over snuden, og jeg har generelt ikke kunne lide udtrykket på dem. Men min egen lille kreation, se nu lige på den! Den er sgu da ret kær. *SUK* Ja ja, hver so synes bedst om egne grise. 😉

Anyways, der var mange kvaler med den, men nu er den færdig og flyttet til Nørrebro. Jeg glæder mig ikke til at skulle hækle en mere. Men i gang må jeg før eller siden, men lige nu hækler jeg på en hue til mig selv, for vinteren er pludseligt over os, og jeg fryser om ørerne. IMG_20151121_132359

IMG_20151121_132332  IMG_20151121_132311

Fra hæklefasthed til færdige mål

Jeg har oplevet at mange har problemer med at omregne hæklefasthed til mål. I opskrifter – særligt på tøj – er der som regel angivet en hæklefasthed. Så står der f.eks. 25 masker x 15 rækker = 10 x 10 cm.

Og så sidder du måske og tænker “Jamen jeg vil gerne bruge noget andet garn, så jeg skal bruge målene på den færdige ting for at vide hvordan jeg skal ændre opskriften til at passe til mit garn”.

Det kan vi sagtens finde ud af!

Her er formlen:

(antal) cm / (antal) masker = Bredden på 1 maske i cm

(antal) cm / (antal) rækker = Højden på 1 række i cm

Bredden på 1 maske x (antal) masker i opskriften = færdig bredde

Højden på 1 række x (antal) rækker i opskriften = færdig højde

Eksempel med ovenstående hæklefasthed:

10 cm / 25 masker = 0,4 cm

10 cm / 15 rækker = 0,6666666666666667 cm

Lad os sige at opskriften skriver du skal have 90 masker i bredden og være 45 rækker høj:

0,4 cm x 90 masker = 36 cm bredt

0,6666666666666667 x 45 rækker = 30 cm højt

Jamen hvilke masker menes der?

Kort og godt – dem som er brugt i opskriften, hvis ikke andet er angivet. Er der brugt flere forskellige typer masker, angiver designeren som regel hvilke masker h*n har regnet hæklefastheden ud fra.

Jeg håber dette hjælper! Så fat lommeregneren, og kom i gang med at hækle!

Hæklet pung

Jeg har hæklet en lille pung til min søde veninde som en del af hendes fødselsdagsgave. Det er egentlig ret nemt.

Du starter med at købe rammen. Jeg købte en hos lillablomst.dk. Når du har rammen, så hækler du en flad cirkel. Jeg valgte at lave boblemasker på min version. Du bliver ved med at tage ud på cirklen indtil den passer i diameter til rammen du har købt, når rammen er åben. Hellere lidt for stor end lidt for lille, så hvis du måler cirklen og den lige er lidt for lille og du så hækler en omgang mere og hvis den nu er lidt for stor, så lad være med at trævle op. Det er ok den er lidt for stor.

Når cirklen er stor nok, stopper du med at tage ud, og hækler så yderligere nogle runder så du nu har en lille blød skål. Du skal blive ved med at hækle, til du har en god kant på, jeg lavede nok 2-3 cm til en pung med en diameter på ca. 13 cm.

Når du er færdig så luk af og efterlad en lang hale af garn du kan bruge til at sy pungen sammen med.

Fordi boblemasker ikke er verdens tætteste mønster, og fordi jeg synes det er pænest, valgte jeg at sy for i. For et par år siden syede jeg nogle sofapuder (og en nøglekæde) til samme veninde i Libertystof, som hun selv havde haft med hjem fra London. Fra det projekt havde jeg en rest Libertystof liggende, som var stort nok at lave for af. Jeg fandt en underkop som var lidt større i diameter end pungen og klippede stof ud med underkoppen som mønster. Så klippede jeg en stribe på ca 3cm x (omkredsen + 2) cm. Strimlen syede jeg sammen så den fik størrelse som omkredsen af pungen, og derefter syede jeg cirklen på. Da jeg havde en hæftet kant i den ene side af strimlen valgte jeg at den side skulle vende op i rammen, så slap jeg nemlig for at hæfte (for at undgå optrævling).

Da foret var færdigt syede jeg en hyggerier label i og lagde det ind i garnskålen og talte hhv antal masker i skålen og huller i rammen. Det passede med, at der i samlingen i rammen (i leddet hvor de to halvdele af rammen er samlet) skulle være 2 masker og så var der ellers 1 maske pr hul i rammen. Perfekt!

Jeg syede for og garnskål fast i rammen med garnhalen fra garnskålen (og fik ødelagt en nål undervejs) og voilá: En lille hæklet pung!

IMG_3514171015 IMG_3516171015