Årets hyggerier – sikke en liste

Jeg har et par hyggerier planlagt i år. Det meste af det er hæklerier, men der er et enkelt sy-projekt, som jeg snart skal have købt materialer til.

Listen er ikke i prioriteret rækkefølge, for jeg har ikke prioriteret dem endnu.

  1. Legetæppe. Baby B. (venindes datter) skal have et legetæppe i navne-fest-gave. Det skal være i Libertystof på den ene side og noget slidstærkt på bagsiden.
  2. Suttesnor. Til Baby B. Den kommer kun til at tage en times tid til 1½ når jeg først er i gang.
  3. Barnevognskæde (42cm). Også til Baby B. Regner med at bruge noget af det bomuldsgarn jeg har haft til overs fra andre projekter.
  4. Håndledsvarmere til lillesøs. Har bestilt garn til dem.
  5. Kurama (9 halet ræv). Også til lillesøs. Er i gang.
  6. 2 stk hæklede aber inspireret af Kay Boyesens træabe, opskrift af Kreaposen. Har bestilt garn til dem.
  7. Elefant til Baby B. Jeg er i gang med en elefant bamse til Baby B., som jeg skal have færdiggjort.
  8. Dukke. Igen til Baby B. Denne kan dog i realiteten godt vente, der kommer jo til at gå lidt tid før hun kommer til at lege med dukker. Kan være jeg skubber dette projekt til 2016, nu må vi se.
  9. Juletræstæppe i spaghettigarn. Jeg vil gerne have et hjemmehæklet juletræstæppe.

Der kommer nok lidt flere hyggerier til, efterhånden som året skrider frem – godt jeg har fået nye fine hæklenåle og en lækker taske til mine projekter!

One comment

Skriv et svar