Styr på tiden

Jeg har i noget tid gerne villet have et armbåndsur. Dem som kender mine små særheder vil nok studse lidt og tænke “Jamen Daisy, du HADER at have ting der sidder tæt til håndleddet?!” Og det er sandt. Jeg hiver konsekvent ærmerne op på mine bluser, og de der festival- og indgangsarmbånd har jeg det også rigtig rigtig svært med. Men jeg vil altså have et armbåndsur. Så må jeg vænne mig til at have det på.

Det er egentligt fordi jeg er lidt besat af at vide hvad klokken er, og hidtil har jeg jo så måtte tjekke det på mobilen, og det synes jeg er sådan lidt uhøfligt, i hvert fald med antallet af gange i timen jeg plejer at tjekke. Jeg kan også godt lide ikke at have telefonen på mig altid, at gå offline for en stund, men har stadig behov for at vide hvad klokken er, så ja, derfor armbåndsur.

Og ikke et smartwatch. Den teknologi er endnu ikke uundværlig for mig og der er ikke et eneste derude som jeg synes er pænt nok til, at jeg ville bruge det eller som ikke ville se idiotisk ud på mit spinkle håndled. De er lavet med mænd for øje, og det er tydeligt.

Jeg har dog generelt haft svært ved at finde et ur jeg kunne lide, så jeg blev enig med mig selv om at jeg ville lave et selv. Jeg kunne godt lide ideen bag de ure, som Smyks.dk har på deres blog, bare uden charms, for jeg er virkelig ikke til charms. Jeg synes dog er de fylder for meget, er for store. De fylder ca. 4cm i bredden og det er bare for meget på mine spinkle håndled.

Efter lang tids søgen har jeg så fundet ud af at Kranz & Ziegler nu har ure i deres Story sortiment. De ved godt nok også hvad de skal have for dem, men det er fine små ure, som kun skal sidde på 1 stykke lædersnor 5-6mm som deres armbånd er, så jeg kan nøjes med 3 rækker i bredden i stedet for 6, som Smyks-urene er. Dvs. at bredden for hele uret kan holdes på ca. 2cm. Meget bedre! Jeg er 100% sikker på jeg bliver taget ved næsen af deres priser på selve ur-charmet, men det valgte jeg at bide i mig, det er trods alt en kende mere komplekst end selve armbåndet, og jeg har givet mindre for selve uret end hvad armbåndene koster.

WP_20150225_001

Så mangler jeg bare armbåndet. Jeg synes ikke, som I nok har gættet, at Story armbåndenes priser er særligt appetitlige. Et Story armbånd af den bredde jeg var ude efter (tre rækker) koster 4-500kr. Jeg kan lave det selv for under 100kr og det er endda med indkøb af materialer i Danmark. hvor hobbymaterialer faktisk ligger i den dyre ende sammenlignet med hvis jeg køber det i f.eks. Sverige, for slet ikke at tale om andre lande. Og jeg tror godt vi kan konkludere at de kan lave armbåndene noget billigere stykket end jeg kan. Og helt ærligt? Det er et stykke rundsyet lædersnor med en magnetlås! Det tager ikke ret lang tid, så det er ikke arbejdslønnen der trykker heller!

Nå, men nok om det, for ud over at priserne er helt hen i vejret, så havde de heller ikke den type lædersnor jeg vil have armbåndet i. Jeg vil nemlig have det i cognacfarvet flettet læder! Så det fandt jeg på nettet, det er på vej til mig med posten, jeg har bestilt en lås et andet sted fra, den er også på vej.

Og selve uret – ja som billedet afslører så er det kommet.

Og det bliver så mit hverdagsarmbånd. Og hvad mener jeg så med det? Jo jeg har faktisk også bestilt et færdigt ur, som et festur, til særlige lejligheder, som jeg skal have på til vores bryllup i maj. Et Sekonda – meget feminint. Slet ikke min sædvanlige stil, men jeg synes det er så fint så fint.

Jeg smider kun link når billederne ikke er mine egne, da jeg ikke gider lede hver hjemmeside igennem for at finde reglerne for deling af deres billeder.

Jeg har lige modtaget det i dag og det er noget mørkere i virkeligheden end på salgsbilledet, men det gør bare at uret ligner antik sølv, selvom det er stål. Det er et rigtig fint ur.

WP_20150227_002

This entry was posted in Smykker.