En lille suttesnor

10672431_10153510281343766_5454959410742202320_n

Jeg har hæklet en lille modulær suttesnor, som kan bruges til alle typer sutter og hvor klipsen kan tages af hvis den skal vaskes eller skiftes ud. Og den overholder selvfølgelig retningslinjerne for hvor lange de må være og den er således ca. 20 cm inklusive adapter til MAM sutter, og nok ca. 18 cm uden. Min erfaring siger mig, at de fleste sætter suttesnoren fast i en hagesmæk eller lignende, så der er ikke den store idé i at lave den lige til øllet i længde. Den har været lidt dyrere end dem jeg plejer at lave, primært pga. MAM adapteren, som i sig selv kostede en 10’er.

Opskrift (meget overordnet da jeg ikke har talt masker som sådan) :

Slå 6 fm op, vend (hvis du ikke kan slå op i fm, slå da bare 7 lm op, vend og hækl 6 fm og vend)

1lm, 1fm i de næste 6m, vend

2lm, 1stgm i de næste 2 m, 2lm, spring to masker over, 1stgm i de næste 2 m, vend

*2 lm, 1stgm i de næste 6 m, vend* x 21

2lm, 1stgm i de næste 2 m, 2lm, spring to masker over, 1stgm i de næste 2 m, vend

1lm, 1fm i de næste 6m, vend

1lm, 1fm i de næste 6m, vend

For at lave kanten har jeg hæklet fm hele vejen rundt i samme farve som jeg har hæklet selve snoren i (2 fm i hjørnemaskerne) og ellers bare så det passede med længden.

Derefter har jeg skiftet farve og hæklet endnu en række fm hele vejen rundt (2fm i hver af de to hjørnemasker fra sidste runde so den ikke buler op).

Find ud af hvor du vil have knapperne, og sy dem på med garn.

11779821_10153510284933766_9048047600473369470_o

Skriv et svar