Hæklenåle – en historie om min mor

Min mor gav min på et tidspunkt nogle metalhæklenåle med plastikhåndtag. Før det havde jeg kun haft hæklenåle helt i plastik uden “ekstra” håndtag eller de helt tynde metalnåle, hvor alting godt nok glider lidt nemmere, men som bare giver mig ondt i fingrene. Jeg nævner så at jeg klart foretrækker dem med ekstra håndtag, da det er langt mere behageligt for mig at hækle med. For mig, var det bare sådan en bemærkning jeg kom med for at anerkende, at de hæklenåle hun har givet mig er dem af mine hæklenåle jeg bedst kan lide. Men eftersom hun jo er min mor blev oplysningen lagret til senere brug. 🙂

Her i december drager min mor, far og lillesøster så til Tyskland (de bor i det sydlige Jylland), for at proviantere til julen, hvor kæresten og jeg kommer og besøger dem nogle dage, og min storebror og hans 3 søde børn kommer juleaften. I Centralmarkt ser hun så en enlig metal hæklenål med netop det plastikhåndtag jeg har sagt jeg foretrækker, og snart finder hun en hel reol fyldt med disse nåle. Og endda med lilla håndtag (min yndlingsfarve)! De ser måske lyserøde ud på din skærm (det gør de i hvert fald på denne skærm) men de er altså lilla. 🙂

Så da kæresten og jeg dukkede op den 22. december var det til bl.a. disse dejlige hæklenåle:

10848622_10152927616648766_9137183679898346876_o

Og det bedste af det hele – selvom det er hård plast håndtaget er lavet af, så føles det “blødt” og smidigt. De er bare rigtig gode! Og som det utaknemmelige skarn jeg er, har jeg bestilt flere størrelser. 😀

Episoder som disse er ret symptomatiske for min mor <3 hun har altid fulgt mine hobbyer med begejstring, til trods for at de altså skifter fokus. Da jeg knyttede armbånd hele tiden købte hun snor og perler til mig, hun gemmer altid opskrifter, og har endda spurgt efter opskrift på bl.a. en papirstjerne som hun regnede med jeg ville elske at lave. Og netop en af disse papirstjerner havde vi i toppen af juletræet i år, fordi vi havde et kært lille juletræ i potte, hvor den sædvanlige stjerne ikke kunne bruges. Det var rigtig fint.

Da jeg var lille lavede vi MANGE forskellige ting sammen. Nisser af grankogler, nissepiger af klækkede bog-bælge fra bøgetræerne i haven, papirklip, osv. osv. Vi bagte sammen (jeg gad ikke rigtig madlavning, men bagning var sjovt, og sådan har jeg det faktisk stadig).

Min mor har også strikket sokker, djævlehuer og halsdisser, hun har syet tøj til mine ældre søskende, gymnastiktasker til mig og min veninde, tøj til dukker. Nogle af disse ting er måske startet med at blive gjort af nød fordi pengene var små, men det er ikke noget jeg nogensinde har tænkt over. Det er måske også fra før min tid? Jeg har altid følt det blev gjort for hyggens skyld, og har været glad for at hun gad lave ting til os og sammen med os.

Og det er så årsagen til, at jeg elsker at være kreativ og lave ting selv. Min mor kan desværre ikke lave så meget selv længere. Hænderne vil ikke være med. Hun strikker dog stadig lidt. Men hun har givet lysten til at bruge hænderne og være kreative videre til os børn. <3

Det blev en lang smøre, men sådan er det jo, når man først kommer i gang.

Tak fordi du læste med. 🙂

Skriv et svar