Hjemmelavet ramen

Kæresten har længe snakket om at lave japansk ramen fra bunden af, og da vi her i weekenden er blevet de glade ejere af pastavalserne til KitchenAid kastede han sig straks ud i denne bedrift.

Vi skal til Japan i maj (vores bryllupsrejse), og ramen er et af de bedste minder kæresten har fra sidst han var i Japan.

Ramennudlerne laves på en lidt speciel måde, kunne jeg se, bl.a. skulle noget natron bages inden det skulle bruges, og der advares om at det er lokalirriterende hvis det kommer i kontakt med huden. Spændende…

Jeg har ikke specielt megen glæde ud af at lave mad selv, så jeg holdt mig så vidt muligt ude af køkkenet mens processen stod på. Men jeg hoppede glad og gerne om bord i maden da den blev serveret.

Hovedingrediensen er nudlerne og en svinesuppe, og så har man så noget svinekød (“vi” brugte økologisk svinebryst), bønnespirer, svampe (“vi” brugte kejserhatte), en hjemmelavet sesam-/hvidløgsmasse, smilende æg og forårsløg som tilbehør, som anrettes ovenpå nudlerne. Kødet blev krydret med kanel, sukker og stjerneanis. Svampene blev også stegt i olie, fedt fra kødet og en smule soya.

IMG_2741150215-web

Skriv et svar