Legetæppe til baby B!

Min veninde har ønsket sig et legetæppe til baby B. Min veninde og jeg er ret enige om mange ting, og en af de ting vi er enige om, er at babyting ikke behøver være tuttenuttede, særligt ikke et legetæppe, som jo kommer til at ligge fremme i stuen hele tiden, og i en del måneder. Derfor har hun købt noget rigtig fint tekstilvoksdug til oversiden (så kan det også nemt tørres af når baby B gylper), og noget fint lilla stof med en pink-rødlig tone. Jeg lægger 3 lag pladevat i, så det er blødt og lækkert for bebs at ligge på. Jeg har købt noget piping så den får en fin kant.

Det har været en lidt lang proces med det tæppe, for jeg syr meget sjældent, så jeg har ikke rigtig rutinen med min symaskine (som i øvrigt også “bare” er den fra IKEA). Jeg har været nødt til at pille op en del gange, og det er stadig ikke blevet perfekt. Men altså – det er jo hjemmelavet, og det skal man vel også kunne se…… Ej der er et par fejl hvor jeg tænker at det ville jeg egentlig godt have fikset, men jeg var ved at løbe tør for sytråd i den farve jeg skulle bruge, jeg var ved at være træt af at pille op og fejlene er primært på bagsiden af tæppet, så jeg håber det går.

This entry was posted in Syning.

Skriv et svar