Lorteabe – Kay Bojesen inspireret hæklet abe.

Så skete det. Den er ENDELIG færdig! Den lille lorteabe! Aldrig før har jeg bandet et projekt så langt ned i underverdenen at der er opstået tvivl om hvorvidt det nogensinde blev færdigt. Ja ja, jeg var også træt af Lille My, men denne lille abe var værre. Ved My var det “bare” garnet, ved aben var det både garnet OG de små tynde arme. Og det faktum, at den jo helst skulle kunne hænge, men samtidig være børnevenlig, så Baby B kan få lov til at lege med aben. Det vil sige at jeg under ingen omstændigheder kunne putte ståltråd i aben. Hun er jo en lille Bjørkusaurus, og tænk hvis hun fik splittet den ad og fik ståltråd i øjet?!

Jeg fik bestillingen på denne abe for knap et år siden (mener det var 1. januar i år) da min veninde og jeg trillede en lille nytårstur med en meget ny Baby B i (1½ måned har hun vel ca. været der). Min mor havde også snakket om den der hæklede abe da jeg var hjemme i julen, så jeg kunne ligesom godt se at jeg ikke slap udenom den abe-mani jeg ellers allerede var træt af, fordi jeg havde været med på sidelinjen i hækle-grupperne på Facebook både da den blev til, da den blev fjernet og da den igen blev tilladt.

De aber var bare ikke mig.

Men min veninde synes den er sød og sagde at sådan en ville Baby B altså gerne have. Så jeg måtte jo bestille garn og gå i gang.

Først fik jeg noget forkert garn, og derfor blev projektet skrinlagt allerede inden jeg var begyndt, for jeg skulle jo lige finde ud af om jeg ville beholde garnet eller om jeg skulle finde noget andet. Så fik jeg hæklet et hoved, og kom til at lukke af, hæfte og bryde garnet inden jeg havde fået monteret sikkerhedsøjne. PAUSE!! Kroppen gik nogenlunde uproblematisk. Lavede den første arm; hold nu kæft noget gøjs med at få hæklet uden om det kropstråd jeg brugte som fyld for at undgå bulede arme. Kommer i tanke om, at det jo nok er meningen Baby B skal lege med aben og dermed er ståltråd no-go. Ok, den arm må jeg så gemme til den anden abe. PAUSE! Får lavet en arm, og forsøger at sy den sammen på en måde så den stadig kan hænge uden ståltråd. det bliver ikke kønt. Jeg vender tilbage til aben et par gange i løbet af månederne, men kombinationen af det merceriserede garn, skumfyldet, og hæklenålen gav bare meget hurtigt smerter i hænderne, og jeg kunne ikke rigtig knække koden til at få pæne hænder på aben så den kan hænge uden ståltråd. PAUSE! LANG PAUSE! Efter en del måneder med andre projekter får jeg taget aben op igen. Jeg kan se november komme og fik på et eller andet tidspunkt sat mig selv den deadline at den skulle være færdig til Baby B’s 1 års fødselsdagsfest.

På et tidspunkt får Thomas ondt af mig. Han forbarmer sig og laver mig en 2,5mm hæklenål i metal og oliventræ, og så går det lidt bedre med at få hæklet.

Da jeg får lavet hovedet om og får monteret sikkerhedsøjnene sker der noget for mig. Før var det bare en grim lille irriterende abe, men pludseligt fik den et ansigt, og det var faktisk ret kært. 20151110_120439

 

De fleste at de andre jeg har set, har været med små bitte franske knuder som øjne, eller øjnene har siddet langt fra hinanden, eller øjenpartiet har været moteret over snuden, og jeg har generelt ikke kunne lide udtrykket på dem. Men min egen lille kreation, se nu lige på den! Den er sgu da ret kær. *SUK* Ja ja, hver so synes bedst om egne grise. 😉

Anyways, der var mange kvaler med den, men nu er den færdig og flyttet til Nørrebro. Jeg glæder mig ikke til at skulle hækle en mere. Men i gang må jeg før eller siden, men lige nu hækler jeg på en hue til mig selv, for vinteren er pludseligt over os, og jeg fryser om ørerne. IMG_20151121_132359

IMG_20151121_132332  IMG_20151121_132311

Skriv et svar