Macaroons – nemme at lave; svære at mestre

Jeg har for første gang i dag forsøgt mig med macaroons. Eller franske makroner eller hvad folk ellers kalder dem. Kært barn osv.

Personligt er jeg ikke fan af macaroons, i hvert fald ikke de købte jeg hidtil har smagt. Bl.a. fra La Glace. De siger mig ikke en pind. Men min søster elsker dem, og så må jeg jo forsøge mig, og så må jeg se om jeg selv kan lave dem så jeg synes de er gode.

Jeg har eksperimenteret lidt med fyldet. Jeg har lavet kinder-chokolade ganache, hvid chokoladeganache med lakrids og mælkechokoladeganache med kaffesmag.

Jeg har brugt opskriften fra Hjemmet som udgangspunkt. Jeg har lavet to portioner, den ene fik lidt blå gelefarve som jeg dryppede i æggehviderne lige inden jeg blandede de tørre ingredienser i, dejen blev turkis pga den gullige tone i resten af dejen. Den anden dej siede jeg lidt usødet kakaopulver i mandelmelblandingen, inden jeg blandede det i æggehviderne.

 

A photo posted by Daisy (@daisyshyggerier) on


De blev alt for store, uens i størrelsen, chewy frem for sprøde, og de sprækkede lidt i overfladen da jeg samlede dem, men de smager godt alligevel! Jeg er særdeles stor fan af dem med kaffesmag, og dem med smag af kinderriegel. Dem med hvid chokolade og lakrids er nu også gode!

Skriv et svar