Sophie’s World CAL del 1+2 – overspringshandlinger

Jeg har en del hækleprojekter, som jeg har lidt svært ved at tage mig sammen til at få hæklet færdige. De er ikke så forbandet spændende, kun runde efter runde af fastmasker. De skal nok blive færdige på et tidspunkt, men jeg var ved at miste lysten til at hækle, samtidig med at jeg fik ondt i albuer og håndled når jeg hæklede på disse projekter.

Jeg har derfor ikke hæklet særligt meget den senere tid. Jeg har fulgt med på sidelinjen i diverse hæklegrupper på facebook, og den helt store dille lige nu er bl.a. Sophie’s World crochet a-long (CAL) 2015 i alverdens farver. Jeg kan jo på den ene side godt lide det hippieagtige eller orientalske i mønstret og de mange farver sammen, men jeg bliver også en lille bitte smule stresset af det ved tanken om at have sådan et herhjemme. De er supersmukke, og jeg elsker de mange farver, men der sker bare SÅ meget på dem, at jeg næsten bliver forpustet af at se på dem. Men mønstret er superfint, og ikke mindst med stor variation at det trak mere og mere.

Oven i det, har jeg også købt en bunke forskellige farver ind af garnet Viking Bjørk, som er et rigtigt lækkert miks af bomuld (90%) og merino uld (10%). Jeg har set på det et par gange på nettet, men har ikke turde købe det, da jeg og en del jeg kender er ret uld-følsomme. Jeg er endnu ikke stødt på det i en fysisk butik, så jeg var tilbageholdende, lige indtil den dag jeg var på besøg hos min veninde og baby B, og Baby B’s farmor havde haft gang i strikkepindene og strikket den sødeste kjole i netop Bjørk garnet. Jeg fik kjolen i hænderne og var solgt. Det garn er simpelthen så lækkert blødt! Ikke helt mælkegarnsblødt, men det virkede lettere på en måde, og det kradser slet slet ikke.

Hvorom alting er, så har jeg altså købt et lille farveudvalg af Bjørk garnet (10 forskellige nøgler), bare for at se farverne, og teste om det er lige så godt at hækle i, som det er at strikke i. En meget spontan indskydelse, som jeg altså bare fulgte. Det kostede mig små 300kr men så fik jeg også alle de farver i hænderne som jeg overhovedet kunne forestille mig at hækle noget i (grå, blå, grønne og lilla nuancer).

Så nu har jeg så i noget tid gået med noget garn jeg helt vildt gerne vil hækle i, men ikke havde noget projekt til, en del projekter jeg er kørt lidt træt i, og et par projekter jeg MEGET hellere ville kaste mig over.

Et af de projekter, som jeg meget hellere ville i gang med, er tæppet af forskellige firkanter, alle i samme farve. Som I måske kan huske fik jeg bogen “100 hæklede firkanter” af Leonie Morgan af min mor til formålet. Og det er også stadig planen. Jeg skal egentlig have købt garn nok ind til hele tæppet inden jeg for alvor kaster mig over det, for det går ikke hvis jeg pludseligt ikke kan få garn fra samme farvebad, i hvert fald hvis nuanceforskellen er for stor.

Sophie’s world CAL’en spøgte mere og mere – og da jeg fik ideen til at hækle den i kun én farve i stedet for i hele regnbuens palette, kunne jeg pludseligt se muligheder i det. For Sophie’s World CAL’en ender med at blive en ret stor firkant, og vil som sådan kunne indgå som hovedattraktion i førnævnte tæppe! Og med alle de mindre firkanter rundt om! Og hvis jeg bare husker at lave en runde færdig og notere hvor jeg er nået til, inden jeg kaster mig over et andet projekt, så er CAL’en sådan et projekt man godt bare kan have liggende derhjemme. Lige nu er det ok, men når det bliver større (slutstørrelsen bliver nok ca. 1m x 1m) er det ikke så tag-med-venligt længere, og så skal det være mit lænestolsprojekt, hvor de øvrige projekter er mindre og bedre at have med rundt.

Without further ado – her er jeg færdig med del 1:

WP_20150713_001

Umiddelbart ser det måske en kende trist og kedeligt ud på billedet, og jeg må indrømme at lige til at starte med var jeg lidt i tvivl om det ville blive godt. Men jo mere jeg hækler på det jo bedre kan jeg lide det, og her er jeg så færdig med del 2:

WP_20150715_004

 

Jeg er nu i gang med del 3, og jeg er vild med det. Jeg laver sikkert en hulens masse fejl, da jeg er ikke verdens mest strukturerede når det kommer til at tælle masker, men det går jeg faktisk ikke synderligt op i. Indtil videre er runderne gået op, så helt skidt kan det da ikke se ud på den front. Men der er nogle skævheder i mit hækleri, som jeg ikke rigtig ved om er fordi jeg er en klovn eller fordi designet er sådan. Pyt, skidt – jeg synes det er smukt.

Jeg var lidt betænkelig ved at starte dette projekt op, fordi jeg egentlig ikke tidligere har lavet noget vildere end magisk ring, luftmasker, fastmasker, halvstangmasker og stangmasker. Meget basale teknikker, men samtidig har jeg da produceret en del, og det gjorde at jeg til sidst sprang ud i det. Man lærer rigtig mange teknikker, så jeg er rigtig glad for at jeg bare sprang ud i det.

Jeg skal nok lægge billeder op som arbejdet skrider frem – og jeg har ferie de næste par uger, så jeg håber at jeg får hæklet lidt. 🙂

Hyggeriers Krea Café – planlægning

Vi er i Hyggerier (altså Jeg, Migselv og Daisy) blevet enige om, at det kunne være super hyggeligt på månedlig basis at afholde en hyggedag i festlokalet i vores ejerforening. En hyggedag for voksne kreative, hvor vi kan hjælpe hinanden med projekter vi er gået i stå med, som vi planlægger at give os i kast med og mangler input, eller bare dele idéer, hyggesnakke med ligesindede og uden at hunde, katte, børn og ægtefæller afbryder og kræver opmærksomhed.

Jeg vil sørge for kage/bagværk/frugt/lignende lækkert til os og der vil være kaffe og te ad libitum. Vi kan godt være en 20+ uden problemer, men det regner jeg bestemt ikke med at vi bliver. I hvert fald ikke til at starte med, det er jo lige midt i sommerferieperioden for folk. 🙂

Jeg vil gerne forsøge at imødekomme så mange som muligt, og har derfor lavet en Doodle med forslag til dage og tidspunkter hvor jeg kan: http://doodle.com/e3pe97ach8tx75nq og så er det op til jer at melde jer til. Jeg har lavet en afgrænsning på 20 pr dag/tid, idet jeg ikke vil risikere at 40 melder sig til på samme tid, for så mange er der desværre ikke plads til i lokalet.

Det kommer til at koste 35 kr at deltage. De 35 kr går til at dække udgifter til hyggemad, drikke og leje af lokalet.

Jeg håber vi ses!

Navnefest – Gyngeheste!

Min søde veninde og hendes kæreste har lige holdt navnefest for Baby B. De havde valgt et gyngehestetema, der var så fint, at jeg har bedt om lov til at vise et par billeder af bordpynten. Jeg kommer til at lave lidt digital scrapbooking om denne begivenhed også, men min veninde og hendes kæreste vil ikke have billeder af Baby B ud at ligge offentligt tilgængeligt på nettet, hvad jeg godt kan forstå, så hende kommer der ikke billeder af, men bordpynten har jeg fået lov at dele med jer. 🙂

11.04.2015-bjørks-navnefest-bordpynt-web

Temaet var som sagt gyngeheste. Så min veninde håndmalede et utal af små trægyngeheste, som jeg stjal et par stykker med hjem af. De er rigtig godt malet, ikke et eneste penselstrøg at se. Personligt, havde jeg nok ikke haft tålmodighed til det, men de er blevet rigtig fine. Jeg har så lavet en illustration af dem i nogenlunde de samme farver som hun har brugt, som jeg har brugt som baggrund på denne side.

Hver plads var dækket op med en stor lyserød serviet, en lille lyselilla serviet med hvide prikker (har jeg nogensinde fortalt jer at jeg elsker prikker? Sådan har det dog ikke altid været. Min veninde kan bevidne at jeg for 10 år+ siden var slem og drillede hende med hendes prikkede bluse) og en pose med mini kyskager.

Det var et brunch-arrangement, og brunchbuffeten var spækket med lækkerier! Friskbagt brød, kanelsnegle, oste, pålæg, pølser, røræg, pandekager, juice osv. Nam nam nam!

Jeg sad til bords med min venindes mor, hendes søstre, den ene søsters forlovede, venindens svigermor, samt dagens tre hovedpersoner (veninde, kæreste og baby B). Det var super hyggeligt, selvom min kæreste var på polterabend og min veninde derfor lovede sin svoger at han ville få 1 kys af mig for hver kyskage han spiste. Da han så i løbet af dagen endte med at tømme 4-5 poser kyskager med 6-7 kager i hver, sagde jeg til ham, at de kys måtte han have til gode til en anden gang. 😉

Strandtur ved Asserbo Plantage – digital scrapbooking

Så har jeg lavet lidt digital scrapbooking igen. Vi var en lille tur i Asserbo Plantage i påsken, hvor jeg insisterede på at vi også tog ud til stranden der ligger lige ved siden af. Jeg elsker stranden på denne årstid, der er ikke så mange mennesker og vinden er lidt kraftigere, det larmer så dejligt i mine ører. Det giver mig en helt fantastisk ro at være på stranden når der ikke rigtig er andre og de eneste lyde der er, er naturen. Vinden, bølgerne og af og til en måge der skriger. Hvis jeg nogensinde skal flytte langt uden for byen, så skal det være ud til en strand.

Vi fik slået smut med sten, og Thomas fandt en hjerteformet sten, som jeg tog med hjem.

Dem som kender mig vil nok undre sig over at jeg har valgt at bruge gul, da jeg helt fra barnsben har hadet gul. Men jeg kan egentlig godt lide denne varme gule i nogle sammenhæng, og jeg synes det fungerer godt med baggrunden og temaet.

05.04.2015-asserbo-plantage

Spisekammer og garderobe!

Da vi for 1½ år siden flyttede ind (og indtil for ganske nyligt) var der i vores lejlighed et stort – og meget dybt – garderobeskab. Eller dvs. vi synes det er dybt, men i virkeligheden er de der 62cm i dybden måske egentlig meget normalt, for så kan der jo hænge en del overtøj på bøjler og sådan. Men resten af skabet….. Hylderne var 2½ par sko brede og 1½ par sko dybe og 2-3 par sko høje – det holder jo ikke! Kæresten fik så den idé at blænde skabet fra gangsiden, åbne det fra køkkensiden og i stedet bruge det som spisekammer. Jeg var ikke helt tilfreds med at skulle af med garderobeskabet, for hvor skulle vores ekstra overtøj så hænge? Men omvendt ville jeg også rigtig gerne have et spisekammer!

11026353_833577153380871_2141354274_nOvervejelserne var mange, og en dag mens jeg var på job og kæresten var hjemme tog han en beslutning og lavede hul i væggen. Det eneste jeg havde bedt om, var at han havde en klar plan inden han gik i gang. Og da jeg så kom hjem var der hul i væggen og stuen lignede ragnarok af garderobeting som pludseligt var hjemløse. Dog skal han have ros for at sætte mine lædersko op af vejen for kattene, så de ikke skulle finde på at sætte klør og tænder i dem (ikke at de normalvis gør det, men når der sker nye ting derhjemme så reagerer de af og til lidt sært #autistiskekatte).

 

 

Størstedelen af min indsats gik ud på at hjælpe med udregninger og opmålinger. Undervejs i processen med at planlægge spisekammeret begynder vi begge at tænke at det måske bliver for dybt til spisekammer, men det er kæresten der siger det højt først, og nævner om man kunne dele skabet op, så der var spisekammer til den ene side og garderobe til den anden side? JA DA! Det er da det vi gør! Nye udregninger og opmålinger og adskillige ture til XL Byg i Måløv senere har vi det vi skal bruge, og mens jeg er til fødselsdag i Hillerød får kæresten bygget hele baduljen, så det eneste der mangler er maling! Hvor sej er han lige? Mit sejeste indslag var at finde et bordben der passede i mål til at kunne bruges som garderobestang…. Knapt så sejt…

WP_20150322_001

Garderobesiden i gangen inden maling

WP_20150321_007

Spisekammersiden i køkkenet inden maling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og males skulle det jo også, det har jeg også hjulpet med.

Nå men bagpladerne er to plader 19mm MDF skåret til og sat fast midt i det oprindelige skab som skillevæg med en kraftig liste/bjælke på hver side, både i top og bund. Hylderne er ligeledes MDF sat op med lister. På garderobesiden er der sat yderligere en MDF skillevæg op efter ca samme princip som bagpladen, så der kunne være skohylder på den ene side og en lille garderobestang til overtøj på den anden. Garderobestangen er som sagt et 30 cm kort bordben jeg fandt til 20kr i XL Byg.

WP_20150322_008  WP_20150323_003  WP_20150325_001

 

 

 

 

 

 

 

Da der var malet færdigt på spisekammersiden satte kæresten to hyldeknægte under hver af hylderne, så vi undgår hylder der buler.

Nu mangler vi så bare nogle kasser/kurve/pæne opbevaringsmuligheder, så vi måske ikke behøver at dække af. Så længe det ser pænt ud ser jeg ingen grund til at dække hylderne til.

På garderobesiden er der allerede skabslåger. Vi har ikke malet selve hylderne på garderobesiden. Vi tænker at selvom vi kun sætter tørre sko ind i skabet, så kan de stadig godt være lidt beskidte nedenunder, og evt. jord eller lignende som smitter af er sværere at se på rå MDF end på en hvid overflade.

WP_20150325_002 WP_20150329_001

Drengefarver og pigefarver

Jeg frekventerer diverse grupper og fora om håndarbejde og da mange – mig selv inkluderet – laver ting til børn, er der rigtig ofte diskussioner om drengefarver og pigefarver. En diskussion jeg er ret træt af for at være ærlig. Jeg synes de stakkels drenge bliver låst og at forældrene har et forskruet syn på hvad man som hankøn kan tillade sig at have på/lege med/gøre uden at blive betragtet som tøset/femi osv., for selvfølgelig er det negativt for drenge at blive anset på denne måde. Ironi kan forekomme.

Piger kan nærmest alt efterhånden. Piger kan have alle farver på uden problemer. Giv noget en lille (traditionelt set) feminin detalje som f.eks. en flæse på en mørkeblå bodystocking og så er den til piger. Men hvis du trykker biler/traktorer/dinosaurer eller lignende detaljer som typisk anses for at være drengede på en lyserød eller lilla body så er det stadig til piger. Til de seje piger som kan lide biler/traktorer/dinosaurer osv.

Hvis jeg lægger en masse lilla, lyserød, rød osv. nuancer garn frem, så er det piget. Smider jeg blå i er det stadig piget. Det giver mening, for der er jo stadig en overvægt af farver, som konventionelt anses som værende pigefarver. Omvendt hvis jeg har en masse grå, blå og grønne garnnøgler ville de fleste nok sige det er drenget. Smider jeg et enkelt lyserødt nøgle i den bunke og så er det for piget til en dreng. Hvorfor er det sådan? En blå kjole er til piger, men drenge kan ikke bruge lilla/lyserøde bukser. Blå bukser med en flæse er til piger. Blå bukser med en pink kant er til piger. Osv.

De små gåmotorcykler i rød/blå/gul er dog stadig anset for at være nogenlunde kønsneutral, men fås også i en lilla/lyserød variant for at gøre den ekstra piget. Dukkevogne fås også i et væld af farver og modeller (næsten flere varianter end “the real deal”), men ikke en eneste af dem anses for at være kønsneutral, endsige drenget. Og jo, nogle drenge vil gerne lege med dukker og gå tur med dukken i dukkevognen, lige så vel som der er piger, som gerne vil lege med biler. Faktisk kan man også sagtens gå tur med biler i dukkevognen, man skal jo passe sin bil som sin baby ikke?

Selv forhenværende kønsneutrale farver som gul, grøn, orange osv. er efterhånden blevet delt op i en sådan grad at visse folk ikke længere anser disse farver for at være kønsneutrale. Jeg har nu hørt flere sige at gul ikke er kønsneutral men en pigefarve! Hvad? Siden hvornår? Vores stakkels drenge bliver snart helt farveløse…

Jeg tror det eneste jeg kan komme på, som kan have “pigefarver” og stadig være til drenge er butterfly/slips/vest/(skjorte?) til selskabstøj. Skal der være gilde så lad der være gilde. Til fest kan man godt skeje lidt ud.

I de førnævnte grupper oplever jeg også forespørgsler på billeder af barnevognskæder i drengefarver til inspiration. Og så tænker jeg jo, at hvis det blot er til inspiration kan det vel være fuldstændigt ligegyldigt hvilke farver der er brugt? Det er som om folk slet ikke har fantasi til at forestille sig om en flodhest kan bruges til en dreng hvis nu den er blå i stedet for lyserød. Eller at en dreng også godt kan have en lyserød flodhest. Jeg har hæklet en barnevognskæde (til baby B selvfølgelig) hvori der er en abe, en elefant og en flodhest. Aben er mørkelilla med lyslilla detaljer. Elefanten er mørkeblå med lyslilla ører. Flodhesten er lys støvet blålig med mørkelilla ører. Perlerne imellem hvert dyr er en blanding af blå, blå-grønne og lilla nuancer. Der er faktisk en overvægt af traditionelle  “drengefarver”, for kun en tredjedel af perlerne er lilla.

Jeg lagde et sort/hvidt billede af kæden op i en hæklegruppe på Facebook, og bad folk svare på om de mente kæden var drenget, piget eller kønsneutral. Efter en time tog jeg et screenshot af resultatet og så lagde jeg et nyt billede op, denne gang i farver og bad folk stemme igen. Efter en time tog jeg så et screenshot af denne. De har altså ligget lige lang tid. Antallet af svar er 101 svar på farvefotoet og 85 på sort/hvid.

sh-kædefarver-kædePå sort/hvid billedet synes langt de fleste (66) at kæden er kønsneutral, og de som ikke synes den er kønsneutral synes den er drenget (19) (apropos at drengene bliver farveløse…). Ikke en eneste stemme på at den er piget. På farvebilledet ser det straks anderledes ud: 55 synes pludseligt at kæden er piget. 43 synes stadig den er kønsneutral og 3 synes den er drenget. Der er faktisk flere der synes den er kønsneutral end jeg havde regnet med, men det er jo kun fedt!

Der er enormt stort ståhej om, at der stadig ikke er ligestilling for kvinder. Det, synes jeg, er en helt forkert vinkel. Der er stadig ikke ligestilling mellem kønnene. Det er på mange områder en ulempe for både mænd og kvinder at det er sådan.

Mænd og kvinder er ikke ens. Det skal de ikke være og det bliver de forhåbentlig aldrig. Men det er forkert at anse ting og farver, som typisk forbindes med kvinder/piger som værende negativt når det sættes i forbindelse med en mand/dreng. Hvilke farver der er passende i en persons garderobe har langt mere med hudtonen end kønnet at gøre. F.eks. er min storebror langt flottere i lyserød end jeg er. Jeg går ofte i mørk marineblå til gengæld, det er der ingen der ser noget mærkeligt i, men min storebror i lyst jakkesæt med lyserødt slips og skjorte med lyserøde striber gav en del forundring første gang vi så det. Til trods for at min bror også havde en lyserød t-shirt da han var barn,  og generelt altid bare har gjort hvad der passede ham mht tøj (min mor har nemlig altid været ret large omkring det med farver, så da knægten ville have en t-shirt magen til sine storesøstre, i lyserød med Mickey Mouse på, så fik han da bare det!).

Forundringen fra min side, var mere sådan en “Hold da op hvor skiller han sig ud fra de andre mænd, men hvor er det pænt til ham!”. Men jeg var alligevel stadig forundret. For jeg er bestemt ikke vokset op i en verden hvor det generelt var velanset. Min mor har bare altid været ligeglad, men jeg har jo oplevet holdningerne fra resten af verden. Min mor har altid selv ladet os vælge farverne, så snart vi har været gamle nok til at have en mening om dem. Hun skulle nok sørge for at vi havde praktisk tøj på, men havde man en præference mht. farver, så fik man da bare det. Da jeg således i 6-årsalderen var vild med neonpink så fik jeg da lidt tøj i neonpink, men der gik ikke længe før jeg faktisk foretrak blå, og sådan har det faktisk været lige siden. Jeg har haft en del år med lilla øverst på listen, men blå har altid været lige ved siden af.

Styr på tiden del 2 – DIY armbånd til Story ur

For lige knap 2 uger siden, skrev jeg om at jeg gerne ville have et armbåndsur og at jeg havde tænkt mig at lave remmen/armbåndet til hverdagsuret selv. Der har været en del forsinkelse på lædersnoren, så det har jeg først lige modtaget i dag. Men jeg tror altså det bliver godt!

WP_20150225_001_Fotor_Fotor_Collage

Desværre må det vente, da jeg har modtaget forkerte varer. Den lædersnor jeg har fået tilsendt er 4mm i diameter. Jeg har bestilt 5mm. Den lås jeg bestilte (et andet sted fra) skulle ifølge hjemmesiden have et hul på 5mm men har et hul på 6mm. Da jeg så at den var gal med målene på begge produkter, måtte jeg altså lige en tur forbi mine ordrebekræftelser for at sikre mig det ikke var en fejl 40. Men jeg har altså bestilt 5mm på begge bestillinger. Dem med lædersnoren har den samme type lædersnor i 4mm også, så jeg tror bare de lige har fanget den forkerte. Men dem med låsen har ikke en tilsvarende lås med 6mm hul på deres hjemmeside, så det må altså være en fejl i beskrivelsen på hjemmesiden. Jeg kan ikke bruge noget af det. Den smalle snor er for smal til uret, den kører rundt. Og 6mm låsen kan heller ikke bruges til uret, den er for stor til at kunne komme igennem.

Jamen hvor uheldig har man da lov at være.

Nå, men nu har jeg så måtte skrive til begge sælgere at varen er forkert. Så må vi se hvad der kommer ud af det.

100 hæklede firkanter af Leonie Morgan

For lidt over en uge siden skrev jeg om min drøm om at lave et tæppe af ensfarvede oldemorfirkanter, og om bogen  “100 hæklede firkanter” af Leonie Morgan. Min mor er en af mine trofaste læsere, så hun skrev til mig da hun så indlægget og bad mig bestille bogen så ville hun betale for den. <3 Søde dejlige mor!

WP_20150303_003Det har taget lige omkring en uge for den at dukke op, men nu har jeg den endelig i hænderne (beklager billedkvaliteten). Der er en kort gennemgang af materialer, teknikker og kanter. Og så har bogen både skrevne opskrifter og diagrammer, hvad der er super, for det er meget forskelligt hvad folk foretrækker, så det er skønt at man har begge dele. Og da Leonie Morgan i denne bog egentlig har fokus på brug af mange og klare farver, er der også et afsnit om at sætte farver sammen.

Som jeg skrev var jeg usikker på hvor mange af firkanterne ville kunne bruges uden at skifte farve, men det er der faktisk en god del af den der kan. Der er en del fine strukturer, hvor mønstret bliver lidt mere underspillet, men stadig rigtig flot, og det er det jeg er ude efter!

Jeg tænker at disse firkanter vil være gode Strikkebio-projekter og når jeg tager toget, det er nemlig rart disse stede kun at skulle koncentrere sig om en slags garn. Nu skal jeg bare lige have købt 2-3 kg garn fra samme farvebad. Jeg regner med at tæppet skal være lysegråt, så skal have fundet ud af hvilken slags garn det skal hækles i.

Styr på tiden

Jeg har i noget tid gerne villet have et armbåndsur. Dem som kender mine små særheder vil nok studse lidt og tænke “Jamen Daisy, du HADER at have ting der sidder tæt til håndleddet?!” Og det er sandt. Jeg hiver konsekvent ærmerne op på mine bluser, og de der festival- og indgangsarmbånd har jeg det også rigtig rigtig svært med. Men jeg vil altså have et armbåndsur. Så må jeg vænne mig til at have det på.

Det er egentligt fordi jeg er lidt besat af at vide hvad klokken er, og hidtil har jeg jo så måtte tjekke det på mobilen, og det synes jeg er sådan lidt uhøfligt, i hvert fald med antallet af gange i timen jeg plejer at tjekke. Jeg kan også godt lide ikke at have telefonen på mig altid, at gå offline for en stund, men har stadig behov for at vide hvad klokken er, så ja, derfor armbåndsur.

Og ikke et smartwatch. Den teknologi er endnu ikke uundværlig for mig og der er ikke et eneste derude som jeg synes er pænt nok til, at jeg ville bruge det eller som ikke ville se idiotisk ud på mit spinkle håndled. De er lavet med mænd for øje, og det er tydeligt.

Jeg har dog generelt haft svært ved at finde et ur jeg kunne lide, så jeg blev enig med mig selv om at jeg ville lave et selv. Jeg kunne godt lide ideen bag de ure, som Smyks.dk har på deres blog, bare uden charms, for jeg er virkelig ikke til charms. Jeg synes dog er de fylder for meget, er for store. De fylder ca. 4cm i bredden og det er bare for meget på mine spinkle håndled.

Efter lang tids søgen har jeg så fundet ud af at Kranz & Ziegler nu har ure i deres Story sortiment. De ved godt nok også hvad de skal have for dem, men det er fine små ure, som kun skal sidde på 1 stykke lædersnor 5-6mm som deres armbånd er, så jeg kan nøjes med 3 rækker i bredden i stedet for 6, som Smyks-urene er. Dvs. at bredden for hele uret kan holdes på ca. 2cm. Meget bedre! Jeg er 100% sikker på jeg bliver taget ved næsen af deres priser på selve ur-charmet, men det valgte jeg at bide i mig, det er trods alt en kende mere komplekst end selve armbåndet, og jeg har givet mindre for selve uret end hvad armbåndene koster.

WP_20150225_001

Så mangler jeg bare armbåndet. Jeg synes ikke, som I nok har gættet, at Story armbåndenes priser er særligt appetitlige. Et Story armbånd af den bredde jeg var ude efter (tre rækker) koster 4-500kr. Jeg kan lave det selv for under 100kr og det er endda med indkøb af materialer i Danmark. hvor hobbymaterialer faktisk ligger i den dyre ende sammenlignet med hvis jeg køber det i f.eks. Sverige, for slet ikke at tale om andre lande. Og jeg tror godt vi kan konkludere at de kan lave armbåndene noget billigere stykket end jeg kan. Og helt ærligt? Det er et stykke rundsyet lædersnor med en magnetlås! Det tager ikke ret lang tid, så det er ikke arbejdslønnen der trykker heller!

Nå, men nok om det, for ud over at priserne er helt hen i vejret, så havde de heller ikke den type lædersnor jeg vil have armbåndet i. Jeg vil nemlig have det i cognacfarvet flettet læder! Så det fandt jeg på nettet, det er på vej til mig med posten, jeg har bestilt en lås et andet sted fra, den er også på vej.

Og selve uret – ja som billedet afslører så er det kommet.

Og det bliver så mit hverdagsarmbånd. Og hvad mener jeg så med det? Jo jeg har faktisk også bestilt et færdigt ur, som et festur, til særlige lejligheder, som jeg skal have på til vores bryllup i maj. Et Sekonda – meget feminint. Slet ikke min sædvanlige stil, men jeg synes det er så fint så fint.

Jeg smider kun link når billederne ikke er mine egne, da jeg ikke gider lede hver hjemmeside igennem for at finde reglerne for deling af deres billeder.

Jeg har lige modtaget det i dag og det er noget mørkere i virkeligheden end på salgsbilledet, men det gør bare at uret ligner antik sølv, selvom det er stål. Det er et rigtig fint ur.

WP_20150227_002

This entry was posted in Smykker.

Strikkebio

WP_20150223_003

Så har jeg oplevet strikkebio (Falkoner Bio, Frederiksberg) for første gang. Og det bliver bestemt ikke den sidste. Forudsat der kommer en film jeg gider se selvfølgelig. I går så vi “Teorien om alting”. Det er en fantastisk sød, humoristisk, rørende og livsbekræftende film. Den kan klart anbefales!

WP_20150223_006Falkoner Bio er en rigtig fin biograf til formålet. Sal 6 var næsten fyldt, med undtagelse af række 1-2. Række 2, hvor jeg sad, var vi kun 3 i alt. Mig, min bionabo og en for enden. Jeg havde egentlig en bedre plads (række 5), men min svigermor havde ikke bestilt billet på forhånd, og hun får hold i nakken af at sidde for tæt på skærmen. Så jeg gav hende min plads på række 5. Åbenbart plejer der ikke at være så mange til strikkebio, så hun havde ikke regnet med at det var nødvendigt at forudbestille. Da jeg kom hjem mente min kæreste så at nu skylder hun mig en tjeneste, men hun gav aftensmad efter filmen, så jeg klager ikke. Desuden synes jeg egentlig det var ok. Hele rækken foran mig var tom, så jeg kunne liste fødderne op på armlænene foran mig, og kretasken kunne få sit eget sæde!

WP_20150223_007Efter filmen var der “Afterstrik” på Café Moccador, hvor der åbenbart er tradition for at mødes efterfølgende og spise aftensmad, snakke om filmen (og alt muligt andet) og strikke/hækle videre.

Jeg fik en forrygende pasta pesto med kylling og stegte grøntsager. Det eneste jeg ikke var helt vild med var auberginen, som havde suget uanede mængder olie til sig. Det er min straf for ikke at overholde kærestens regel nummer 1 i madlavning: Bland aldrig squash og aubergine i samme ret!

Broccolisuppen var efter sigende en kende kedelig og kunne have haft godt af noget mere smag og et drys stegte bacontern.

Jeg blev færdig med håndledsvarmerne til min allerdejligste lillesøster, og fik nok engang mulighed for at promovere mælkegarn, som altså er det blødeste garn jeg nogensinde har haft fingrene i.