Robotmaskotten C0-Z

Jeg har udviklet en opskrift på en lille hæklet robot til vores shop. Til at starte med kaldte jeg kaldt den min lille robotmaskot, men den skulle jo selvfølgelig have et navn. Da en robot både kan være en dreng, pige, alt derimellem og ingen af delene, ville vi gerne have en unisex navn. Altså et navn, som ikke putter et bestemt prædikat på. Jeg er derfor ikke til de oplagte “Robotten Robert/Roberta”. Jeg valgte selv ved min første prototype at kalde den en han. Sådan lidt i trods, da jeg har brugt en fersken/lyserød som kontrastfarve, og jeg som bekendt har nogle holdninger til farver som går lidt imod normen. Lyserød er i min verden IKKE forbeholdt piger. Derfor har jeg konsekvent kaldt min prototype “han”. Men opskriften skal hedde noget kønsløst.

Jeg havde mange idéer, men jeg kunne ikke rigtig komme på det helt rigtige. Thomas kom på mange fjolle-idéer, hvoraf det eneste nogenlunde stuerene er “TW3RK”.

Vi udskrev derfor en konkurrence på Instagram og Facebook, for at få andres input! Vinderen modtog et gratis eksemplar af opskriften.

Det navn, som ramte lige ned i det, vi selv havde tænkt, var Astrids, aka. @rocknrollhausfrau, forslag C0-Z.

Jeg har indtil videre hæklet 2 og er i gang med nr 3, så de hedder hhv. C0-Z 1, C0-Z 2 og C0-Z 3. Jeg har gang i C0-Z 4, 5 og 6.

Du kan finde opskriften i shoppen. 🙂

Skriv et svar