Vinkelsjal – en kreativ hjerneblødning

Jeg må have fået en mindre hjerneblødning da jeg købte garn til dette vinkelsjal.

For det første zoner jeg så meget ud når jeg hækler det, at der opstår nogle fejl undervejs jeg først opdager flere rækker senere. Og når vi så oven i købet taler om rækker, som tager mig et kvarter at lave, så kan det pludseligt være flere timers arbejde der går tabt, hvis fejlen er af en sådan beskaffenhed, at jeg er nødt til at rette den. Jeg er nemlig ikke (længere) perfektionist, så jeg retter kun fejl hvis jeg er nødt til det.Men for helvede hvor er det rart for min summende hjerne at zone ud og bare hækle derudaf. Jeg slapper så meget af i hovedet.

For det andet har jeg valgt en lyserød (hindbær, hedder farven) som en af de 6 farver. Jeg er virkelig ikke til den røde del af farvespektrummet, så rød, lyserød, rustfarvet, laksefarvet, orange osv. er virkelig ikke mig. Men jeg har valgt en lyserød til vinkelsjalet.

Hvorfor? Jeg plejer da at være ligeglad med om det er nok så pænt sammen med en farve jeg godt kan lide, det lyserøde skal væk, men det er lige netop det jeg har tænkt midt i min hjerneblødning.Den er rigtig flot til de øvrige farver jeg har valgt. Og jeg står ved det. Det er den.

Jeg er bare også pænt træt af at hækle med den efterhånden. Den prikker til min tvivl. Jeg er nødt til lige at holde det hele op og forsikre mig selv om, at det nok skal blive godt. For den er flot. Det er bare ikke en farve jeg typisk ville føle mig tilpas i. Stik mig en bluse med den farve og jeg ville fnyse. Nix, ikke til mig. Alt for tøset og slet ikke mig. Men her er den pæn. Bl.a. fordi vinkelsjalet ikke er hyper-feminint. Det er store farveblokke i skæve vinkler. Næsten et tæppe til at kaste om halsen. Ja tak! Det virker praktisk og varmt. Ikke for pyntet og tuttenuttet. Og så kan den godt gå an.

Men I kan godt høre at jeg sådan overtaler mig selv til at det er ok, ikke også? Daisy, du må gerne eje ting som er lyserøde, det betyder ikke noget. Men det er hårdt, for har også lige for nyligt måtte erkende at der er visse nuancer af mørk, varm gul som jeg godt kan lide i små mængder og særlige sammensætninger. Jeg som altid har HADET gul i alle afskygninger.

Men gul fandt ikke vej til mit sjal, det gjorde hindbær-farven… Tja… hvad skal det ikke ende med?

Skriv et svar